Alternative Text
Partner, advokat (H) Mogens Norlén

Pant i betalingsrettigheder skal tinglyses

Vestre Landsret har den 7. juli 2017 afsagt kendelse i en sag om pant i EU-betalingsrettigheder. Det fremgår heraf, at pant i EU-betalingsrettigheder skal sikres ved tinglysning.

Afgørelsen i sagen berørte spørgsmålet om, hvorledes pant i EU-betalingsrettigheder sikres korrekt, og Vestre Landsret nåede frem til, at den rette sikringsakt er tinglysning.

Pant sikres ved tinglysning

I kendelsen fastslog Vestre Landsret, at en betalingsrettighed ikke er en såkaldt simpel fordring men et formueaktiv. Tinglysning er derfor den korrekte måde at sikre pantet, og det er ikke tilstrækkeligt at registrere pantet hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Dette er i overensstemmelse med såvel den juridiske grundlære som den artikel om udbetaling af EU-støtten ved landbrugskonkurser, som Penta Advokater fik bragt i Tidsskrift for Landbrugsret i juni måned.

Mange kreditgivere har imidlertid gjort brug af en anden fremgangsmåde indtil nu, hvor de, for at sikre pantet, har givet meddelelse til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der herefter har foretaget en registrering. Ved en stringent fortolkning af kendelsen fra Vestre Landsret er konsekvensen, at meddelelse ikke er tilstrækkeligt til at sikre pantet korrekt.

Sørg for at sikre pantet korrekt

Som følge af Vestre Landsrets kendelse er vores anbefaling til alle kreditorer, der ved kreditgivning sikrer sig pant i EU-betalingsrettigheder, at pantet sikres ved tinglysning.

Kreditorer bør tillige gennemgå samtlige eksisterende pantsætninger af EU-betalingsrettigheder og sikre, at de er eller bliver tinglyst. Som kreditor bør du dog være opmærksom på, at der kan opstå en omstødelsesproblematik i forhold til konkurslovens regler, såfremt tinglysningen foretages senere end 3 måneder før fristdagen for en konkurs.

- Det må forventes, at der ved behandling af konkursboet fremadrettet vil ske afvisning af pant i EU-betalingsrettigheder, såfremt sikring ikke er sket ved tinglysning. Dette gælder i hvert fald konkursboer, hvor dekret afsiges efter offentliggørelse af afgørelsen fra Vestre Landsret, siger advokat Mogens Norlén og tilføjer

- Det er mere usikkert, hvordan retsstillingen vil være i konkursboer, hvor dekret er afsagt, før kendelsen blev offentliggjort, og hvor der alene er sket meddelelse til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen med det formål at sikre pantet. Det er muligt, at kurator/domstolene vil anerkende denne sikringsakt som retssædvane, hvor kreditor har været i god tro om sikringsakten og med rimelig grund indrettet sig herefter, hvorfor fortrinsstillingen opretholdes – alternativet er naturligvis, at fortrinsstilling nægtes, da der ikke er foretaget korrekt sikringsakt.

Hos Penta Advokater vil vi i alle tilfælde anbefale, at kreditgivere ændrer praksis – både for så vidt angår fremadrettede pantsætninger men også for ”gamle” pantsætninger.

Såfremt der er spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, står vi naturligvis til rådighed.