Følsomme og ikke-følsomme oplysninger i persondataloven

Hvordan skelnes der mellem følsomme og ikke-følsomme oplysninger i persondataloven?

Personoplysninger, der for eksempel anvendes i forbindelse med personaleadministration, inddeles i forskellige kategorier og der gælder forskellige regler afhængig af kategorien. Det kan du blive klogere på her.

Inddeling af personoplysninger

Personoplysninger inddeles overordnet i

  • Følsomme oplysninger
  • Almindelige oplysninger
  • Oplysninger vedr. straffedomme og lovovertrædelser

Følsomme oplysninger er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, samt behandling af genetiske data eller biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

De oplysninger, der ikke falder ind under kategorien ”følsomme personoplysninger”, er ”almindelige personoplysninger”. Almindelige personoplysninger kan f.eks. være identifikationsoplysninger som navn og adresse, oplysninger om økonomiske forhold og oplysninger om alder og uddannelse.

Oplysninger om strafbare forhold kan være en oplysning om, at en person har begået et strafbart forhold, men det kan også f.eks. være en oplysning om, at en person har adresse i et fængsel.

Herudover har vi i Danmark ”fortrolige” oplysninger. Fortrolige oplysninger er ikke lige så veldefineret, som de øvrige kategorier. Fortrolige oplysninger er dem, som man efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlange unddraget offentlighedens kendskab. Eksempelvis CPR-nr., interne familieforhold, herunder eventuelle ulykkestilfælde. Følsomme oplysninger vil derfor altid være fortrolige, men omvendt vil ikke alle fortrolige oplysninger være følsomme.

Hvornår må man indsamle personoplysninger?

De fleste virksomheder har behov for at indsamle personoplysninger for at kunne håndtere f.eks. personaleadministrationen i virksomheden, men hvor går grænsen for, hvilke typer af oplysninger der må indsamles?

– Der skal være et sagligt formål med indsamling af oplysninger og formålet skal være udtrykkeligt angivet. Som virksomhed bør man derfor overveje nøje, hvilke oplysninger man har behov for og sikre sig, at der ikke indsamles flere oplysninger om medarbejderne, end dem der er absolut nødvendige, siger advokat Christian Parbo fra Penta Advokater.

I relation til følsomme oplysninger er betingelserne skærpet, og her må virksomhederne i praksis registrere følsomme oplysninger om medarbejderne, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden eller den ansatte kan overholde ”arbejds-, sundheds-, eller socialretlige forpligtelser”. Dette kunne eksempelvis være i relation til at få refusion efter § 56 i sygedagpengeloven.

– Det skal for afslutningsvis nævnes, at virksomhederne naturligvis også må behandle oplysninger om medarbejdere, såfremt medarbejderen giver sit udtrykkelige, frivillige og informerede samtykke hertil. Virksomheden skal dog være opmærksom på, om samtykket vitterligt er frivilligt, eller om den ansatte kan føle sig presset til samtykket. Dét vi ser er, at jo mere ulige forholdet mellem parterne er, jo mindre skal der til, før samtykket bliver ugyldigt, fordi det ikke er givet frivilligt. Generelt anbefaler vi derfor ikke at anvende samtykke som hjemmelsgrundlag i ansættelsesforhold, siger advokat Christian Parbo.

Vil du vide mere?