Ugifte samlevende

Som ugifte samlevende er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne for, hvordan familiens økonomi hænger sammen. Med juridisk rådgivning kan I forebygge konflikter.

Som ugifte samlevende arver I ikke hinanden, hvis I ikke laver et testamente. Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, kræver det derfor et testamente.

Rådgivning om samejekontrakter, begunstigelser på pensioner og forsikringer m.m.

Hvis I køber aktiver sammen – ofte en bolig – skal I være opmærksomme på at de regler for deling, som gælder for ægtefæller, ikke gælder for samlevende.

Derfor bør I indgå skriftlige aftaler med hinanden om, hvordan I skal betale for boligen, og i tilfælde af at I ikke betaler lige meget, hvordan I så skal forholde jer, hvis I går fra hinanden, herunder hvad der skal ske med boligen. Det kan aftales i en samejekontrakt, der er et godt redskab til at sikre en lettere deling af værdierne ved samlivsophør.

Hvis det kun er den ene af jer, der ejer huset, skal I være opmærksomme på, at det kun bør være ejeren, som hæfter for gælden. Den, der ikke ejer huset, får som udgangspunkt ikke andel i en opsparet friværdi.

Som ugifte samlevende er det også vigtigt, I er opmærksomme på begunstigelser på pensioner og forsikringer, så I er sikre på, at de tilfalder den, I ønsker. Det kan være, at I skal sikre jer med krydslivsforsikringer i stedet.

Når I ikke er gift, kræver det god styring af tingene og klare aftaler, hvis I vil undgå urimeligheder. Penta Advokaters specialiserede familieretsteam kan yde ekspertrådgivning på området og hjælpe jer med at forebygge konflikter.

Vores advokater står klar til at hjælpe dig