Børn & Samvær

Hvis I som forældre går fra hinanden, skal I blandt andet have lavet aftaler for samvær med barnet. En gennemarbejdet samværsaftale kan forebygge senere konflikter.

Når I som forældre går fra hinanden, skal I have afklaret, hvem der skal have forældremyndigheden, hvor børnene skal bo og hvor meget samvær, der skal være med den anden forælder.

Rådgivning om samværsaftaler, forældremyndighed og bopæl

Forældremyndigheden er som udgangspunkt fælles, men der kan være situationer, hvor det er bedst for barnet, at kun den ene forælder får forældremyndigheden. Hvis I er uenige om forældremyndigheden, træffer Statsforvaltningen/domstolene afgørelse herom.

Det er ligeledes Statsforvaltningen/retten, der træffer afgørelse, hvis I ikke kan blive enige om, hvor børnene skal bo.

Når I aftaler samværet, er det vigtigt, at I laver en fast og udførlig plan. Derved undgår I senere at blive uenige om eksempelvis vinterferien eller jul. Hvis I ikke kan blive enige om samværet, vil Statsforvaltningen træffe en afgørelse.

Hos Penta Advokater har vi mange års erfaring indenfor området, og vi kan varetage jeres sag både hos Statsforvaltningen og retten. Vi hjælper også gerne med at udarbejde jeres samværsaftale, så I kan forebygge senere konflikter bedst muligt.

Vores advokater står klar til at hjælpe dig